tirsdag den 31. januar 2012

Tutorials - maskinquiltning med silkepapir

Jeg har tidligere vist, hvordan jeg quilter ved hjælp af frysepapir. Jeg er i gang med at lave mit abetæppe færdigt, som jeg for nylig viste en lille bid af. Da det kun er 4 blokke, hvor jeg har valgt, at der skal være et motiv, er det nemmere bare at tegne det valgte mønster op på silkepapir. Først har jeg dog forstørret det op i den rigtige størrelse.


 Jeg måler ud, hvor mønsteret skal placeres og sætter det godt  fast med mange knappenåle, som jeg piller af undervejs, mens jeg syr.


Nu skal der frihåndsquiltes, og det er faktisk ikke så svært bare at følge stregen hele vejen rundt. Det gælder om at holde en jævn hastighed, så får man nogenlunde ensartede sting. Jeg vælger altid et mønster, hvor det er en ubrudt linie, så jeg er fri for at bryde tråden. Det er langt at foretrække, når man skal quilte på maskine.


Så er jeg færdig, og silkepapiret er lige til at trække af. Hvis papiret fnuller lidt, kan man tage det sidste af med en pincet. Jeg husker at holde lidt igen, når papiret trækkes af, så tråden ikke bliver rykket op.


Her er motivet fra bagsiden, så er det lidt nemmere at se.


Selve aben har jeg syet rundt om og "doodlet" eller hvad det ellers hedder. Det gælder om, at man ikke må sy henover linjen, som man har syet. Jeg synes det lidt ligner brikker fra et puslespil.


Så mangler jeg bare kanten af tæppet. Det skal være bananblade. Det nåede jeg altså ikke lige i dag. Babyen er født, så jeg viser det færdige resultat om et par dage. Jeg er indtil nu ganske godt tilfreds med resultatet.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det flot. Jeg kan ikke finde ud af at quilte, men du kan nok lære mig nogle fif engang.
    Håber, at I snart kommer til Ebeltoft

    SvarSlet
  2. Tak for en fin vejledning. Kan være jeg skulle investere i noget silkepapir.

    SvarSlet
  3. Fin vejledning og nem at forstå, det bliver spændendne at se det færdige abetæppe.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...