Efter aftensmaden blev der hygget med strikketøjet. Min datter Line har også fået lært at strikke. Josefina strikker som lyn og torden. På Færøerne holder de garnet helt anderledes i hvert fald i forhold til, hvordan jeg strikker. Der blev snakket og grinet, og mændende påstod, at de ikke kunne høre fjernsynet, men det kan jeg altså ikke helt forstå, at det passer.
Lørdag stod den på Dansk Patchworkforenings træf i Herning sammen med min veninde Lisbeth. Jeg havde rigtig glædet mig, for sidste år var jeg ikke afsted. Lidt blev det da til, selvom jeg har stof nok, men man kan da ikke gå rundt en hel dag uden at købe noget. Jeg har vilde planer inde i mit hoved, hvad jeg kunne tænke mig at sy, men lige nu er det vist kun tiden, der mangler.