tirsdag den 1. december 2015

Fru Christoff - ikke helt efter bogen

Det er længe siden, jeg har fået syet noget, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte prøve at sy denne smarte - ja det skulle den have været - sypose med indsigt - som jeg har fundet på Marias blog under navnet fru Christoff. Mønster er i venstre side, hvis nogen skulle få lyst. 


Mønsteret er utrolig nemt at gå til og godt forklaret, men når man bare klipper og syr, som man tror, det skal være, ja så går det galt. Der står højt og klart, at man skal læse hele mønsteret igennem først, og det sprang jeg så lige over. Fik klippet hullet for tidligt, tog ikke højde for at foret var mønsterbestemt - det gik galt både på foret og på lommen. Foret nåede jeg at få vendt, men med lommen havde jeg jo fået strøget strygevlies på, så den stod ikke til at redde, men lommen er ret flot på bagsiden. 2 aftener har jeg brugt på den, men det tager jo også længere tid, når man skal gøre tingene to gange. Desværre havde jeg ikke ekstra stof, så jeg kunne lave en ommer. 

Heldigvis ved jeg nu, hvordan den skal drejes,for jeg skal da prøve at lave et par stykker mere til værtindegaver,.  
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...