fredag den 13. januar 2012

En lille sød abekat og nye sokker

Jeg er nødt til lige at udvide mine nytårsforsætter til også at omfatte at have et hækletøj, for jeg er blevet ret vild med at hækle forskellige dyr, som jeg finder opskrifter på rundt omkring på nettet. Denne abe har jeg fundet på en blog, der hedder pralerier. Det er en pige, der hedder Mie, der har lavet opskriften, og hun hækler mange spændende ting. Prøv lige at se hendes tusindben. Den må jeg også bare i gang med. Ja jeg er næsten gået helt i stå  med mit patchwork.


Ved oprydning i min strikkekurv - ja jeg blev helt forpustet over at se alle de ufærdige projekter -  fandt jeg også lige et par sokker, som bare ventede på at få hæftet ender. Men det gælder ikke rigtig med i min regel om at få to ting færdige, før jeg starter noget nyt, for de var jo faktisk færdige.


Rigtig god weekend til alle, der kigger forbi på min blog.

3 kommentarer:

  1. Hvor er den bare blevet sød, den lille abe.
    Hvem har du lavet de skønne strømper til?
    Håber vi ses engang i morgen

    SvarSlet
  2. Det er en nuser lille abe, som svinger sig i potteplanten :o
    Skønne farver i sokkerne.

    SvarSlet
  3. Dejlige strømper og sød abe. Du er flittig.
    Også god weekend til dig
    Kh hanne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...