søndag den 1. september 2013

Hvad jeg fandt i mine gemmer og lidt mere

Jeg er blevet vild med mug rugs, for jeg synes det har en god størrelse på sofabordet i stedet for traditionelle dækkeservietter. Jeg laver nu mine lidt større, så ved jeg altså ikke, hvad de kaldes. Jeg har broderet 5 snart 6 små motiver efter et mønster, som jeg har lånt af Lene, som vist har fundet det på denne blog my transfers blogspot. Her er mange fine mønstre.

Når jeg har strikkeklub, er jeg træt af, at jeg kun har 4 ens dækkeservietter, for vi er 5, og jeg vil jo ikke risikere, at det ender som i historien Tornerose, hvor der ikke var guldtallerkener nok, så den onde fe lavede en forbandelse. De blå stof er Debbie Mumm stof fra gud ved hvornår. Det må være fra forrige årtusinde.


Det hvide her med sorte broderede klatter er altså ikke skyer, men øjne til mine ugler, som jeg skal bruge til ugletæppet, som jeg viste starten på for et stykke tid siden. Der er ingen vej udenom, jeg må i gang med at sy på symaskinen. Det må være en dag, hvor jeg har tidligt fri. Kommer tiden først forbi klokken 17, så orker jeg altså ikke det der med symaskinen, men sætter mig med strikketøjet.

2 kommentarer:

  1. Så fint stichery og stof :)
    Passer lige til anledningen :)
    Kh

    SvarSlet
  2. Hvor er det et sødt lille broderi, og dejligt når man har noget fra lageret som kan bruges.
    Hanne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...