Endelig har jeg fået noget færdig. Jeg må sige, at alle mine strikkepinde, wire osv. efterhånden er optaget af påbegyndte ting. Jeg lærer det aldrig, og det stresser faktisk en del at have så mange ufærdige ting hængende over hovedet. Jeg har fået en lille sweater str. 2 år færdig, for skal bruge den som en julegave til en lille dreng jeg kender. Modellen er fra Lene Holme Samsøes bog strik på pinde 3½ - 4.
Her forfra og i nakken er der små knapper. Moderen kan jo også vælge at lade knapperne sidde foran, det gør vist ingen forskel. Jeg har faktisk strikket trøjen to gange, for da jeg var næsten færdig og kun manglede det ene ærme, syntes jeg trøjen var lidt for kompakt, så jeg trævlede hele trøjen op og gik en halv pind op i tykkelse. Det er det dejligste bløde Alpaka garn, så jeg håber, trøjen falder i god jord.
Det må sådan en lækker trøje gøre. Uha hvor jeg kender det med mange projekter på beddingen. Ved ikke hvor mange gange, jeg har lovet mig selv at lade være. det mindsker heller ikke så hurtigt på antallet, at du strikker trøjen 2 gange, næsten.
SvarSletHilsen Esther
Kender også kun alt for godt, at have påbegyndt mere end jeg kan får afsluttet. Men en dejlig trøje, du har fået færdig.
SvarSlet