søndag den 7. juli 2013

Oldsag

Lørdag var min jævnaldrene kollega og jeg i Den Gamle By i Århus. Der er åbnet et nyt hus, hvor der er 4 lejligheder, som er møbleret som i 1974, heraf er den ene lejlighed nu en gynækologisk klinik. Det var som at træde ind i min mormors stuer og det var ren nostalgi. Tænk man som årgang 1957 er kommet på museum. Det var rigtigt sjovt, så hvis jeres vej skulle komme forbi Århus, så smut en tur på museet, det er virkelig et besøg værd.


Patchworktæppe fra kollektivet. Det der med at quilte, det var vist ikke blevet moderne endnu.


Der var også en vasketøjskurv i kollektivet.


Bente tager sig lige en kop te i stentøjskruset. Hvem har ikke haft en skibsbriks og en brun fløjsstol. Ryatæppe på gulvet og marokkopuden. Total nostalgi.


 Vi sluttede lige af med en napoleonskage på konditoriet, som også er åbnet i Den Gamle By. Det er hundrede år siden, jeg har smagt sådan en. Ja jeg har nu heller ikke godt af det, men vil måtte da bare prøve.

1 kommentar:

  1. Nej hvor skægt. Med det samme jeg så billedet fra konditoriet, tænkte jeg, det sted kender jeg. Konditoriet lå oprindeligt i Åbenrå og der har jeg besøgt stedet, mange gange med min mor og især i gymnasietiden, hvor vi måtte derind og drikke dejlig varm kakao:-)
    Dér må jeg helt klart ind næste gang vi besøger den gamle by i Århus.
    Kis

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...