onsdag den 22. april 2015

Færøerne

Jeg har haft en oplevelsesrig tur på Færøerne i sidste uge, hvor jeg var på besøg hos min datters svigerfamilie kombineret med en strikkefestival. Jeg må sige, det er en overraskende flot og speciel natur, der er deroppe. Der er nærmest ikke et eneste træ, kun klipper og fjorde, hvor man kører slalom mellem øerne. Flere steder er der kommet tunneller, som har gjort livet noget nemmere for færingerne. 

Familien bor i Klaksvig, som er den næststørste by på Færøerne. Her er et view fra bunden af fjorden.


Der er ikke mindre end 4 strikkebutikker i Klaksvig, selvom der kun bor omkring 5.000 mennesker, og den lokale "Netto" eller hvad den hedder deroppe, har også det lokale garn Navia, som sælges overalt på øerne. Jeg faldt lige over denne lille folkedragt i en af butikkerne. 


Nu kan jeg desværre ikke lige finde ud af at vende den rundt.

Torsdag til lørdag var vi til bindifestivalurin i Fuglafirdøi, eller strikkefestival på Fuglefjord. Der var hygge, strik, fordrag og workshops over hele linjen. Jeg var på kursus i dobbeltstrik, som jeg håber jeg kan få lavet noget af. I hvert fald har jeg købt så meget garn, så jeg burde have orlov det næste halve år for at få det brugt. Der var lavet specielle kager til lejligheden, og de smagte skønt.


Jeg har også været omkring på øerne - der er 18 i alt - og søndag var vi på den nordligste af øerne. Vi var beriget med godt vejr.



Selvfølgelig er der masser af får alle steder, de går nærmest ude på vejen, så man må dytte af dem, for at de skal flytte sig.


Her lidt aftenstemning fra Klaksvig. Det var vildt flot med den solnedgang.


Det er nu også dejligt at komme hjem igen, og her er det lige før jeg lander i Billund mandag aften.



3 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud, det i har oplevet.
    Glæder mig til at se garnet

    SvarSlet
  2. Hold nu op en dejlig tur:-) det er også mistænke at komme der. At der så er strikke festival er kun en bonus:-) skønne billeder

    SvarSlet
  3. Det lyder som en skøn tur du har været på med en dejlige oplevelser

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...