Jeg ledte efter et tæppe med biler til en lille dreng og faldt over dette mønster på eQuilter.com. Man kunne også få stof til bagsiden og kanter, der passede til, så det måtte jeg da bare eje. Sidst men ikke mindst købte jeg stoffet med søpapegøjer, som jeg nok kan anvende til et eller andet. Min svigersøn er fra Færøerne, så et eller andet, må jeg have fabrikeret til ham. Han bliver sikkert glad (ironisk) men han kan nok ikke nænne at sige, at han synes det er grimt. Måske nogle dækkeservietter - hvem ved.
Det hele var meget billigt, men desværre røg jeg i tolden, så fortjenesten forsvandt. Pyt, det er ikke noget, jeg har set lige i området, så det må jeg tage med. Nu er det gået godt mange gange, men denne gang røg jeg ind i stikprøvekontrollen.
Jeg er ret sikker på stoffet med bilerne kan fås hos den lille lade i Ejstrupholm, hos Ragnhild. Syntes jeg har set den serie hos hende...
SvarSlet