søndag den 23. juni 2013

Ren nostalgi i syværelset

Jeg er ved at få styr på syværelset - sådan da. Jeg er nået til at pynte lidt op, og hvad er mere nærliggende end at udstyre væggen med et broderi, som jeg syede da jeg var en halvstor pige. Jeg var i hvert fald ikke komfirmeret, da jeg broderede danmarkskortet designet af Eva Rosenstand. Der er også blevet plads til dukken, som jeg fik af min elskede morfar, da jeg var et halvt år, og Steifbamsen, som jeg har fået af min farbror.

Arkivskabet fra Frichs' tegnestue, hvor min morfar arbejdede, er også blevet ordnet med etiketter, så jeg kan se, hvad der er i skufferne. Nu mangler jeg vist kun lige at finde bordet, så er jeg klar til at producere lidt igen. Skal i hvert fald snart i gang med et bestillingsarbejde, som er et tæppe til en barselsgave. Faktisk er det lige opover.

3 kommentarer:

  1. Dejlige minder der skal pryde dit helt eget værelse, så kan man jo se du allerede i en ung alder var dygtig til håndarbejde.
    Hanne

    SvarSlet
  2. Det bliver et dejligt syværelse, og perfekt anvendelse for et arkivskab.Vidunderligt med gamle minder, her skal du nok få mange hyggelige dage.
    Hilsen Anne-Marie

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...