lørdag den 28. april 2012

Forårsferie

Efter fiaskoen med mine får, har jeg været på ferie i Sønderjylland. Det var jo dejligt at komme lidt væk fra den drillende symaskine. Jeg har strikket og syet lidt forskelligt. Jeg har naturligvis også været rundt omkring i det sønderjyske - Tønder, Højer, Møgeltønder, Sønderborg og selvfølgelig har jeg også været en tur i Flensborg og proviantere og se på butikker.

Jeg har fået syet en af mine Truly Scrumptious piger færdig. Det var en bom, som jeg købte, da jeg var til nordisk træf i Göteborg, så det har vel nærmest udviklet sig til en ufo. Nu er jeg ca. halvejs. Jeg havde helt glemt, hvordan de så ud.


Jeg har også fået lavet en blok til mit juleprojekt - Red Brolly, The gift Ouilt  - Synes selv at bamsen er så sød. Den er lige til at kramme.


For at det ikke skal være løgn har jeg også syet stof om noget pap. 2½ x 2½ cm. År og dag siden jeg har syet om pap. Det er vist et 10 års projekt. Ikke så sært, at jeg aldrig får noget færdig med alt det forskellige, som jeg har gang i.


Jeg var også en tur hos Nordlicht Patchwork i Harrrislee, der ligger lige udenfor Flensborg. Det er en fin lille butik. Jeg har før købt mellemfoer hos hende, når hun har været på træf. Jeg købte en hel rulle dejlig bomuldsvat - 13,5 meter, så nu er der ingen undskyldning for ikke at få monteret nogle tæpper. Jeg håber jeg kan sælge noget af det for ellers får jeg godt nok travlt.


6 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med dine ufo damer. Nogle ting har du da nået, og så lige en rulle foer, HI HI!! Det skal du nok komme af med.

    SvarSlet
  2. Hej Gitte
    Dejligt, at høre at du har haft en god ferie.
    Hvor er din broderede dame dog vidunderlig.

    SvarSlet
  3. Det lyder da til at du har haft en dejlig tur til Sønderjylland. Du har da fået syet en masse. Jeg er vild med din bamse.. Jeg er løbet tør for mellemfoer i dag, så hvis du vil sælge noget at det, så vil jeg gerne købe noget af det.
    Kh hanne

    SvarSlet
  4. Det ser godt ud det du har fået lavet. Det lyder som en rigtig hyggetur i har haft til det Sønderjyske.

    SvarSlet
  5. Hvor er det fint det du har lavet.Især blokken til juleprojektet er jeg da lidt vild med :o)Lyder hyggeligt med Sønderjylland der er mange gode steder :O)

    SvarSlet
  6. Det er et stort arbejde at ri på pap. Har du prøvet med en limstift? Det kan jeg virkelig anbefale. Det går rigtig hurtigt, og så kan man hurtigt komme i gang med at sy.
    Marianne fra Stofmutter.blogspot.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...