mandag den 11. juli 2011

Australske nyindkøb fra Red Brolly

Endelig landede min længe ventede bestilling endelig i postkassen i dag, og så helt fra Australien fint bundet ind med prikket sløjfe og en personlig hilsen.


Da jeg så på Red Brolly hjemmeside, at hun havde lavet "The Gift Quilt" måtte jeg bare have fingrene i mønsteret. Jeg må bare i gang med det samme, så jeg kan blive færdig til julen 2011. Det skal bare ikke ende som mange af mine andre quilt, der ligger i min ufobunke og bliver støvede og umoderne. Man må sy, mens nålen er varm.

Når jeg nu alligevel skulle betale en del i porto, kunne jeg lige så godt købe et andet nyt mønster "Fairy Garden", der er et yndigt tæppe til en lille pige. Man kan jo aldrig vide, om man på et tidspunkt får brug for sådan et tæppe, men det skal nok blive sjovt at lave og kan komme på gavelageret til bedre tider. Det må dog blive julequilten, der kommer i første række.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå du er faldet for de 2, især den med julemotiver er jeg vild med, det bliver spændende at følge den.

    SvarSlet
  2. Hold nu op, du får travlt. Det ser meget spændende ud.
    God fornøjelse.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...